Da Ava var lidt over 14 dage gammel var det blevet jul. Amningen var gået i hat og brille og den 22. december røg Ava på flasken.

Vi skulle fejre jul i Roskilde hos farmor og farfar, og planlagde at blive dernede i 4 dage. Mormor og morfar – som vi egentlig skulle have holdt jul med det år – ville komme fra Jylland og også bo i Roskilde i to dage. Så juleaften var vi: Solveig og Flemming, Hanne og Frantz, Charlotte og Jakob og – “Centre of Attention”- little miss Ava. Det var rigtig hyggeligt og Ava sov fra kl. 19.00, da vi satte os til bords, til 22.30, da den sidste gave var pakket op. Man kan vist roligt sig at halvdelen af gaverne var til lillepigen denne aften :o)

Da Ava lige kiggede op til overfladen efter mad, fik mor hurtigt hældt hene i peberkagemandstøjet, som var specielt indkøbt til denne aften (heldigvis passede det perfekt til fastelavn i stedet).

1. juledag hyggede vi bare alle sammen, og Ava nød alle de rare, varme favne, hun kunne putte i.

2. juledag var vi hos mors søster og fætter Victor i Farum sammen med hendes forældre, men kørte tilbage til Roskilde og sov dér om aftenen.

3. juledag var Jakobs familie samlet i Roskilde, og Ava’s fætter Hjalte fra 29. november ’07 kom også og hilste på.

Ava klarede det hele i stiv arm og var bare en supernuser lille pige.

Nytårsaften havde vi ikke modtaget nogle store fest-invitationer til, men heldigvis havde Ava en lille babyveninde Alma, som var kommet til verden den 26. december 007, som gerne ville fejre nytåret med hende og heldigvis også forrældrene. Mia og Casper stod for hovedretten, som var en dejlig lammekølle, mens Charlotte lavede forretten (store rejemadder) og desserten (den evige chokolademousse).

Det blev en rigtig hyggelig aften og pigerne peppede den lige op med nogle små nytårshatte og …tja, ikke så meget mere…Forældrene spillede spil, så på fyrværkeri og sippede champagne, mens småpigerne tog en blunder. Kl. 02.30 gik vi hjem. Ava sov heldigvis hele 1. januar næsten, kun afbrudt af mad, mens lille Alma vågnede op til dåd, da vi gik og holdt sin arme mor vågen den ganske nat.